Elevrådet på Asgård skole
Velkommen til Det Nye Elevråd - skoleåret 24/25!
August 2024:
Vi er glade for at præsentere dette skoleårs elevråd, som består af to valgte repræsentanter fra hver klasse. Disse engagerede elever vil arbejde sammen for at gøre vores skole til et endnu bedre sted at være, og de vil repræsentere deres klassekammeraters ideer og ønsker i løbet af skoleåret.
Årets repræsentanter i skolebestyrelsen er: Benyamin fra 9Y, Nanna og Ida-Marie fra 8A. I fælleselevrådet vil Asgård Skole blive repræsenteret af: Florin og Rahaf fra 7A samt Hussein fra 7B. TILLYKKE MED VALGET!
Hvad er elevrådets rolle?
Elevrådet spiller en vigtig rolle på Asgård Skole. Det er her, eleverne har mulighed for at få deres stemme hørt og være med til at påvirke beslutninger, der berører deres hverdag. I elevrådet lærer eleverne at arbejde sammen som et "design-team", at forhandle og at finde løsninger, som kan gøre en forskel for alle på skolen.
Elevrådets første 2 fokusområder for dette skoleår
I år har elevrådet besluttet at fokusere på to spændende og vigtige områder:
- Indretning og Dekoration af Fællesrum
Vores fællesrum er et sted, hvor eleverne kan mødes på tværs af klasserne, slappe af og arbejde sammen. Elevrådet ønsker at skabe et miljø, der er indbydende og inspirerende. De vil undersøge, hvordan vi kan forbedre indretningen og dekorationen af fællesrummene, så de bliver mere hyggelige og funktionelle. - Vi skal derfor på vores næste møde have formuleret en "problemstilling" som vi kan arbejde videre med. - Renere Toiletter
Renlighed og hygiejne på skolens toiletter er et vigtigt emne for alle. Elevrådet vil derfor undersøge, hvordan vi kan sikre, at toiletterne holdes rene, og hvordan vi alle kan bidrage til at opretholde god hygiejne. Både det store og lille elev-råd er på sagen.
Vi vender fluks tilbage med mere info om vores arbejde i elevrådet, når vi har fået udarbejdet en "design-udfordring", en undersøgelse af problemstillingen og udtænkt nogle idéer - for så er vi klar til at trække i arbejdstøjet!!